Spørgsmål fra forældre til teenager:
"Vi har en datter på 17 år, som det sidste års tid har givet udtryk for, at hun hader at bo herhjemme. Hun synes, vi bor i et kedeligt hus, og vi følger for meget med i, hvad hun laver etc.
Vi har haft den regel, at hun først måtte begynde at drikke alkohol som 15-årig og så begynde med to breezers til fester. Siden hun er begyndt på gymnasiet, har vi løsnet restriktionerne, og hun er så gået "all-in og drikker vodkashots til alle fester, og senest er hun også begyndt at ryge.
Vi prøver at sige til hende, at det er meget farligt at ryge, og at vi synes, hun skal lade være, men samtidig siger vi også, at det er hendes liv, og at hun fylder 18 år næste gang, og derfor selv må tage ansvar. Vi vil dog ikke se, at hun ryger i og omkring vores hus.
Så hun er nu den mutte, vrede teenager, der bare er træt af os. Er det bare oprør? Skal vi lade hende flytte hen på et kollegium, eller skal vi lytte på de daglige sure kommentarer, til hun er færdig med gymnasiet? "
I forsøger at bestemme
Svar: I har fået sat jer i en position, hvor I er to forældre, som kæmper imod en datter. I vil gerne have hende til at lade være med at drikke for meget, ryge osv. Og I gør det ved, at I forsøger at bestemme ved at sætte restriktioner op for hende.
Og det er nok ikke vejen frem med en ung kvinde, der snart er personlig myndig. Og så giver det også masser af "teenage-surhed" og protester fra jeres datters side, konflikter og dårlig stemning.
I kan med fordel tænke på jeres datters modningsproces: Hun skal stå på egne ben og lære at træffe beslutninger, der er gode for hende - og ikke fordi hun kæmper mod jer.
I kan fx. begynde at tale mere voksent med hende. I kan fx sige lige ud:
"Du skal selv træffe dine beslutninger om dit liv. Og vi beklager, at vi ikke har været så gode til at ruste dig til det indtil nu. Vi vil gøre os umage med at få dig selv til at tænke over, hvad du gør, og hvordan du føler dig tilpas med det. For vi ønsker jo alt det bedste for dig. Og den kamp vi har haft, den er jo ikke god for nogen af os."
Vis interesse for hendes hverdag
I kan i dagligdagen følge interesseret med i, hvad de beskæftiger sig med på gymnasiet af faglige ting og snakke med jeres datter om, hvad hun synes er spændende.
I kan også tale om, hvad I selv er optaget af, diskutere samfundsforhold, politiske emner osv. Kort sagt være menneske til menneske og ikke barn til voksen.
I kan interessere jer for hendes venner og forsøge at finde en kontakt med hende og omgangskredsen, hvor I ikke er anmassende og alligevel viser jeres oprigtige interesse.
I kan også tænke over at drøfte med jeres datter, hvordan hun bidrager hjemme hos jer - fx. gøre toilet og bad rent eller hvad hun nu selv vil byde ind med, hvordan med vasketøj og madlavning? Det skal hun jo selv snart kunne.
I kan også være åbne for at tale med hende om en flytning. Hvor vil hun gerne bo? Sammen med hvem? Gå på opdagelse i, hvordan det ville være - bruge fantasien i fællesskab. Hvad med økonomi og selvforsørgelse. Vil det være realistisk?
Husk respekt og øjenhøjde
Forhåbentligt vil disse ting ændre på jeres relationer i familien. Og så må I jo se, hvad der sker. Med hensyn til alkohol og rygning så vil I ved en ny type relation til jeres datter kunne tage temaet om alkohol op.
Hvordan føles det at give den "fuld skrue" med alkoholen: Gode oplevelser og dårlige oplevelser. Og I kan bidrage med jeres egne holdninger på det felt, men husk respekten for jeres datter, og at I er i øjenhøjde!
Måske også lidt almen info om det store alkoholoverforbrug, som rigtig mange familier bøvler med. Til stor sorg for kærester, børn oma. - en del af det starter i de unge år, desværre. Rygning er samme sag - hvilke ønsker ligger der bag jeres datters beslutning om at ryge?
Gode råd til at imødegå konflikter:
- •
Du kan være interesseret i din teenagers liv, holdninger og meninger.
- •
Du kan fortælle ærligt hvor du selv står, og hvad du er optaget af.
- •
Du kan forholde dig til dig selv og dit liv, samfundsforhold og interesse.
- •
Du kan forberede din teenager til eget selvstændige liv ved at lade den unge være ansvarlig for arbejdsopgaver i hjemmet, egne penge at disponere over osv.
Kilde: Else Guldager